En gammel Landsbypræsts Ungdomsminder

Han ville helst have været Soldat. Og han elskede Jette Fridsch med ungdommelig, uudslukkelig Hæftighed - »Indtil Døden!« - »Ja, ind i Evigheden!« I stedet blev han sognepræst i en afsides dal i det Jydske, og gift med sin sin humørsyge ex-studine Oline. Rasmus Ussings historie synes måske ikke at være specielt spændende. Han siger det bedst selv: »Det er heller ikke af stor Vigtighed, at Verden erfarer, på hvilken Dag, Time, Minut og Secund jeg første Gang skimtede Dagens Lys, da jeg ikke har bragt det videre end til Landsbypræst i et lidet Sognekald, hvor jeg endnu sidder og skriver dette.« Men så alligevel: hans beskrivelse af sin ungdoms kærlighedsaffære er uimodståelig, og hans øjenvidnes-rapport fra terrorbombningen af København i 1807, hvor han irrede rundt i indre by på jagt efter tilflugt og mad, bogstaveligt talt med bomberne susende om ørene, er skræmmende aktuel, og noget af det mest medrivende der er nedtegnet i denne genre.