Elskede Olga!

Olga, min elskede datter, du er nu blevet voksen, og jeg vil fortælle dig om kærlighed. Ser du, kærligheden, som findes i alle mennesker, er . . . Nej, det er ikke så nemt. Og alligevel prøver jeg: Olga, jeg tror på kærligheden, og jeg vil fortælle dig om min tro, sådan! Jeg vil fortælle dig om smukt og grimt, om rigtigt og forkert, om hvorfor vi findes. Hvorfor du findes. Jeg vil fortælle dig om forskellen på godt og ondt og om der findes en mening med livet, det er det, jeg vil fortælle dig. Og altsammen handler det om kærlighed. Olga du skal tro, og jeg skal fortælle dig, hvad du skal tro. Ser du kærlighed er . . . Nej, lad mig begynde med begyndelsen, for kærlighed er ikke noget mennesket har lært, men noget vi er skabt af. Altså må vi helt tilbage til skabelsens dage, til tiden umiddelbart inden det hele begyndte.